Ultraforarbejdet mad fylder i overskrifterne. Men myndighederne siger noget andet end man skulle tro, og det ændrer hvad der er værd at lave selv.
Vi læser i disse måneder, at vores kost er baseret alt for meget på ultraforarbejdet mad. Men hvad betyder det egentlig? Og hvis vi alligevel ikke kan undgå det helt, er der så nogle måltider, hvor det giver mening at lave noget selv?
Jeg gik på jagt efter svaret, og jeg blev overrasket.
Der findes ikke en klar definition
Man skulle tro, at et ord der bruges så meget, var skarpt afgrænset. Det er det ikke. Fødevarestyrelsen skriver selv, at der ikke findes én klar definition på ultraforarbejdede fødevarer.
Det de peger på, er kendetegn snarere end en grænse: et højt indhold af salt, tilsat sukker og fedt, især mættet fedt, og få hele råvarer.
Og her kommer det, der vendte min forestilling på hovedet. Forarbejdet betyder ikke usundt. Enhedschef i Fødevarestyrelsen Kirstine Hartvig Mahler sagde det direkte i maj sidste år: rugbrød og visse færdigretter kan godt kaldes ultraforarbejdede og samtidig være en god kilde til både fuldkorn og vigtige vitaminer.
Rugbrød. Det er svært at komme mere dansk og mere hverdag end det.
Så hvor ligger problemet?
Det gør det stadig, bare et mere bestemt sted end “alt der kommer i en pakke”.
De negative virkninger hænger især sammen med to grupper: det søde og det forarbejdede kød. Sodavand, slik, og pålæg af den slags der er presset sammen af rester.
Fødevarestyrelsens egne råd er til at gå til, og de handler mere om at læse end om at lade være:
- Kig på næringsindholdet efter sukker, salt og mættet fedt
- Se efter Nøglehullet, ministeriets officielle ernæringsmærke. Det sidder på de varer, der inden for deres egen varegruppe har mindre sukker, salt og mættet fedt og mere fuldkorn og fibre
- Følg de officielle kostråd, altså mindre af det søde, salte og fede, og slukke tørsten i vand
To ting er værd at vide om Nøglehullet, før man leder efter det. Det er frivilligt for producenten at bruge, så en vare uden mærke er ikke nødvendigvis en dårlig vare, den kan bare være fra et sted der ikke har søgt om det. Og slik, chips og sodavand kan aldrig få mærket, uanset hvor meget producenten skruer ned for sukker og salt. Mærket skal nemlig pege på mad, der bidrager med noget, ikke bare på det mindst ringe i en hylde.
Og så er der noget, mærkerne og tallene ikke kan gøre for dig.
Tag en light-sodavand. Den kan aldrig få Nøglehullet, for sodavand er helt udelukket fra ordningen. Men kigger man i næringsindholdet, som er det første råd på listen, ser den fejlfri ud: intet sukker, intet fedt, næsten intet salt.
WHO frarådede i maj 2023 at bruge sødestoffer til vægtkontrol. Begrundelsen var, at de ikke giver nogen gevinst på vægten i det lange løb, og at langvarig brug muligvis hænger sammen med øget risiko for type 2-diabetes og hjertekarsygdom. WHO kalder selv anbefalingen betinget, fordi den bygger på forskning med lav sikkerhed. Altså ikke en alarm, men heller ikke ingenting.
Pointen er den enkle: næringstabellen fortæller hvad der er i varen, ikke om det er mad. Den skal læses med hovedet under armen.
Der står ikke noget sted, at man skal lave alt fra bunden. Det er beroligende, og det er også rigtigt, for det kan ingen nå.
Hvad der er værd at lave selv
Her er min egen liste. Den er ikke lavet efter hvad der er sundest på papiret, men efter hvor stor forskellen er mellem det hjemmelavede og det købte, målt på både smag og indhold.
Knækbrød. Det købte er ofte fint, men det hjemmelavede er en anden vare. Du bestemmer selv mængden af frø og kerner, og der skal ikke tilsættes noget for at det holder sig, for det gør det af sig selv i en tæt dåse. Det tager tyve minutter at røre sammen.
Granolabarer. Her er forskellen størst. En købt bar er ofte tættere på en småkage end på morgenmad, og sukkeret ligger både i sirup, i tørret frugt og i chokoladen. Laver du dem selv, kan du se præcis hvor det søde kommer fra.
Noget til madpakken. Det er her, hverdagen presser mest, og det er også her, gevinsten er størst, fordi det gentager sig fem gange om ugen.
Og hvad der ikke er værd at bruge en aften på
Det her siger de fleste artikler ikke, men jeg synes det hører med.
Rugbrød. Det tager to dage med surdej, og det købte danske rugbrød er faktisk godt. Det er fuldkorn, det er groft, og det er en af de bedste ting i vores madkultur. Køb det med god samvittighed. Selvom det koster lidt, så benyt lejligheden og støt din lokale bager, og frys halvdelen med det samme. Så er der lidt at tage ud af fryseren.
Vil du gerne bage selv, laver vi snart en serie om surdej. Følg os på Facebook, så får du besked når den starter.
Pasta og ris. Der er ingen gevinst. Tørret pasta er mel og vand.
Konserverede tomater. De er plukket og lagt på dåse i sæsonen. Det bliver ikke bedre af at du selv gør det i en dansk August.
Pointen er ikke at gøre køkkenet til et projekt. Det er at bruge den tid man har, der hvor den betyder noget.
Kilder: Fødevarestyrelsens vejledning om ultraforarbejdede fødevarer under De officielle Kostråd, og styrelsens udmelding af 21. maj 2025 med udtalelse fra enhedschef Kirstine Hartvig Mahler. Om Nøglehullet: Nøglehulsvejledningen, VEJ nr. 9891 af 5. november 2021, hvor kriterierne bygger på De Nordiske Næringsstofanbefalinger, samt designmanualen for varemærket Nøglehullet. Om sødestoffer: WHO’s retningslinje om non-sugar sweeteners, offentliggjort 15. maj 2023.
